Jaguars QB David Gerrard har netop skrevet under på en syv-årig kontrakt til en værdi af 60 mio dollars. Dermed er han den højst betalte spiller i Jaguars 13-årige historie.
Det er der egentlig ikke noget specielt i. Tony Romo fik sidste år en seks-årig kontrakt til 67,5 mio dollars og Ben Roethlisberger har i år fået en whopper af en otte-årig kontrakt til 102 mio. dollars. Selv Derek Andersson har fået en fed kontrakt på 26 mio dollars over bare tre år.
Det der er bemærkelsesværdigt her er, at mange troede, at Gerrard ville komme op på niveau med Romo i både varighed og værdi. Og det kunne han sikkert også være kommet, men Gerrard sagde nej….! Enough is enough….
Efter nogle seje forhandlinger hev Gerrard i håndbremsen og sagde – via sin agent, Albert Irby – at nu gad han ikke mere. Han vil bare i gang med at forberede sig på 2008 sæsonen og det synes jeg faktisk er befriende. “Jeg vil hellere være glad nu, have at byen er glad, have at holdet, organisationen og ejeren er glad” sagde Gerrard.
Fælles for de ovennævnte QBs er, at de allerede har leveret varen. Men man behøver ikke se længere tilbage end på sidste års to tidligst draftede QBs, JaMarcus Russell fra Oakland og Brady Quinn fra Cleveland for at se to rookie QBs som i den grad forsøgte at tjene kassen. Og for begge betød det, at de missede enhver chance for blive deres holds startende QB. Faktisk måtte Quinn vente helt til uge 17 inden han så indersiden af kridstregen for første gang, mens Russell fik spilletid i uge 13.
Det er på tide, at NFL rookies får lov at bevise mere end at de var gode i college, før de høster de efterhånden helt absurde kontrakter, som vi har set de senere år.
Super indlæg, Real – og hatten af for Garrard! Pengene må IKKE være (eller blive) drivkraften for de største talenter. Vi har tidligere set i dansk ishockey, hvordan især nogle udenlandske spillere glemte alt om at præstere, så snart de havde fået en fed kontrakt af mere end et års varighed.
Garrard har fat i det rigtige: Det handler ikke om at score kassen. Det handler om at vinde… og at have det godt. Her er den sidste million ikke den afgørende!
– Fake