13 sæsoner og 161 kampe. 31.304 passing yards, 174 TDs, 3.590 rushing yards og yderligere 37 rushing TDs. En delt NFL MVP titel, fire Pro Bowl udvælgelser og en enkelt – ganske vist tabt – Super Bowl. Utallige skader og en enorm ’toughness’.
Dette er et udpluk af de ting, som Ravens QB Steve McNair har opnået i sin karriere i NFL. Nu er det slut – den 35-årige McNair fortalte i går, 17. april, sine holdkammerater at han går på pension. Hjernen vil gerne spille. Og kan spille. Men kroppen sagde nej, nu går det ikke længere.
Der skal en del til for at lave en sammenligning mellem Brett Favre og hvem som helst ellers. Men jeg vil alligevel vove den påstand, at Favre og McNair var af den samme gamle skole. Begge var hårdføre QBs, der førte an i deres klubber ved at vise et godt eksempel.
McNair har haft masser af skader, men som regel spillede han igennem disse skader. I 2002 var han i slutningen af sæsonen så brugt, at han ikke kunne træne. Alligevel stillede han op under center hver søndag og førte Titans til en 11-5 record samt en tur til AFC Championship kampen.
Jeg kunne blive ved og ved med at tale om hvad McNair har opnået. Men jeg vil hellere nævne en af de ting, som jeg tror har været afgørende for McNairs karriere og det er måden, som den startede på. Jeg kan huske da han blev draftet og hans første år i ligaen.
Steve McNair blev draftet af Houston Oilers (der jo senere flyttede til Nashville under navnet Tennessee Oilers, hvilket så igen ændredes til Tennessee Titans), med den hensigt at han skulle være klubbens ’franchise QB’. Altså den QB, som holdet skulle kunne regne med i tykt og tyndt i mange år fremover.
Og det blev han. Måden, som coach Jeff Fisher førte McNair ind i NFL på, var nemlig lige så rigtig som den efterhånden var usædvanlig. I stedet for at stille ham op på banen i uge 1 i hans rookie sæson og bede ham om at vinde hver eneste kamp, så fik han to sæsoner som back-up. En to-årig elevuddannelse i jobbet som NFL QB, kan man sige.
Dette lod McNair lære forskellen på college football og NFL football – farten, modstanden, kompleksiteten o.s.v. Og da han så først fik lov at starte, så var han så klar som han kunne være. Han kunne kaste med bolden OG løbe med den. 37 rushing TDs af en QB er ret usædvanligt.
De to sidste år af sin karriere tilbragte McNair hos Baltimore Ravens efter Titans besluttede sig for at gå efter Vince Young (som minder meget om en ung McNair). Sidste år var bestemt ikke et år, som McNair kommer til mindes med glæde. Det var ét stort skadeshelvede, som sluttede på IR (Injured Reserve). Derfor forventede mange, at McNair ville vende tilbage med fornyet styrke i år, men kroppen sagde altså nej.
Dermed vil enten Kyle Boller eller Troy Smith skulle overtage jobbet som starting QB for Ravens. I hvert fald indtil videre. Det bliver spændende at se om Boston College’s Matt Ryan ender hos Ravens i årets draft. De har valg nr. otte.
Boller har tidligere været starter for Ravens med svingende resultater. Sidste år spillede både han og daværende rookie Troy Smith i McNairs fravær. Boller har fra tid til anden vist meget lovende ting, men også dumme fejl. Smith så til gengæld godt ud i sin første kamp som starter – en kamp vi, i øvrigt, viste på TV3+.
Jeg vil afslutte med dette citat fra LB Ray Lewis, som har spillet mod McNair i mange år og med ham i to: ”Der findes ingen større kriger eller en spiller med et større hjerte end Steve McNair. Han gav denne sport alt hvad han havde. Han kan nu gå herfra med hovedet holdt højt”.