“Pro Bowler” lød sms’en som Sean Morey sendte til sin kone i december. Han havde netop fået at vide at han for første gang i sin karriere var blevet valgt til Pro Bowl. Efter otte sæsoner – med pauser – i NFL og en enkelt kåring som Pro Bowl reserve stod Sean pludselig i den situation, at han skulle købe en flybillet til Hawaii.
Jeg mødte Sean første gang mens han spillede for Eagles (som han nu skal møde i NFC Championship kampen). Han var dengang og er stadigvæk special teamer. Det er ellers en uddøende race i NFL i en tid, hvor de færreste hold har råd til at beholde en veteran, som stort set kun spiller special teams.
Efter to år i Philadelphia blev Sean fyret af Eagles, da de skulle bruge hans rosterplads til en linebacker efter en skade til en anden linebacker. Få dage senere sad Sean og familien i bilen på vej til den modsatte ende af staten, mens blækket på en ny kontrakt med Pittsburgh Steelers dårligt nok var tørt.
Efter tre sæsoner – og en Super Bowl sejr – i Pittsburgh fik Sean en tre-årig kontrakt med Arizona Cardinals. Pittsburghs tidligere OC, Ken Whiesenhunt, var blevet head coach i Cardinals og han tog Sean med sig til ørkenen.
Set fra en fans synspunkt spillede Sean stadig en anonym rolle – ligesom han havde gjort i sine tidligere klubber. Han optræder sjældent på offense, selvom han officielt er receiver. Men trænere og medspillere var udmærket klar over hans rolle på holdet. Han var co-captain i Pittsburgh og special teams MVP i sin sidste sæson i Philadelphia.
Det var først i 2008 sæsonen, at Sean gjorde sig bemærket i den brede befolkning. Det skete da han i overtid mod Dallas Cowboys blokerede et Mat McBriar punt (og brækkede McBriars fod med sin mave…). Bolden nærmest trillede ind i endzonen, hvor Monty Beisel samlede den op og scorede det vindende TD for Cardinals.
I Pro Bowl afstemningen blandt fans var Sean nummer fem, men stemmerne fra coaches og spillere trak ham op på førstepladsen. Og vinterferien på Hawaii var hjemme…
Jeg talte med Sean for et par uger siden og spurgte ham om hans forventninger til Pro Bowl. Både spillemæssigt, men også socialt. Først og fremmest er han utrolig stolt af at skulle spille i en kamp med de allerbedste spillere i hele NFL. Stolt over at han er i det selskab. Og han glæder sig til at afslutte sæsonen med det som Jens Arnborg engang kaldte ”en stor klassefest efter sæsonen”.
Timingen er til gengæld mindre heldig eftersom hans kone Cara ikke kan komme med. Parret forventer nemlig deres tredje datter i starten af februar. I stedet tager Sean sine forældre og sine to døtre med derover. Så udover at skulle spille i Pro Bowl, så glæder Sean sig ganske enkelt til at kunne tage sine piger med på stranden, så de kan hygge sig lidt med deres far.
Min pointe med dette her er, at alle jo kender Larry Fitzgerald, Ed Reed, Peyton Manning og de andre superstjerner. Men hver gang et hold har tre superstjerner, så er der 50 forholdsvis ukendte spillere, som passer deres arbejde og håber, at få et job igen næste år. Og jeg synes, at det er fedt at de engang imellem får deres 15 minutter i spotlightet. Og specielt at de også får lidt sollys på Hawaii i februar.
