Så blev det endelig til noget. NFLs to mest farvestrålende og charmerende, men også hamrende dygtige, receivers spiller på samme hold næste år. Terrell Owens skal spille i Bengals’ striber sammen med Chad Ochocinco.
Der har været skrevet og sagt meget om TO og hans personlighed. ‘Owens deler omklædningsrummet’. ‘Owens hælder sine egne frustrationer over på sin QB’. ‘Owens er for gammel’. O.s.v. o.s.v.
Men i min verden beviste Owens sidste sæson i Buffalo at han kan holde sig i skindet, når han vil. Med tre forskellige – middelmådige – QBs og en statistikmæssig sløj sæson havde TO haft alle chancer for at gå helt i selvsving, men det gjorde han ikke. Han mødte op, spillede og gik hjem igen.
Så for min del vil jeg allerede nu begynde at sende stille ønsker om at NFL sender os en Bengals-kamp hver anden uge, for som Ochocinco sagde ‘Dette her burde være betalings-TV’…..! Det bliver underholdende….!