Så er min første studiekamp i denne sæson – Patriots @ Jets – i skabet. Det var en spændende og fed kamp. Forbløffende at se Mark Sanchez vokse med opgaven. Nu er jeg lidt spændt på om han kan holde formen bedre i denne sæson end sidste år.

Nå, efter lyset var slukket kom Karsten Rasch og Bjørn Stadil, som havde kommenteret sammendraget, vandrende ind i studiet med hvert sit papirskæg klistret på hagen. Troels, vores researcher, som læser alle de mails vi får, havde i pausen fortalt dem, at vi havde fået omkring 30 mails om mit nye skæg…… Som egentlig ikke er så nyt – jeg fik det i marts, men alligevel smiley

Og på Draftday havde en bruger spurgt hvor man kan købe sig et skæg som mit….. Som sagt så gjort – de klippede sig hvert et skæg til stor jubel. Sheeesh……