På lørdag mødes Triangle Razorbacks fra Vejle og Søllerød Golddiggers i den 22. Mermaid Bowl på Farum Park.

Razorbacks vandt Mermaid Bowl tre gange i træk fra 2006 til 2008, mens Golddiggers vandt for første gang i 2009. Så det er altså to hold, som kender til at spille under projektørerne og foran små 5.000 fans på Farum Park.

Jeg sad og kiggede på en liste over Mermaid Bowl-vinderne siden første gang Mermaid Bowl blev spillet i 1989. Og det slog mig, at hver gang et hold har vundet Mermaid Bowl for første gang siden 1992, så har har de genvundet mesterskabet året efter.

Så sol, måne og stjerner peger altså på Golddiggers som mestre i år. Men de tabte to kampe i grundspillet – en af dem til Razorbacks, der var ubesejret.

Det ligner med andre ord en helt åben kamp – hvem tror I vinder?