Lørdag aften fik jeg et uventet telefonopkald fra formanden for Copenhagen Towers, Martin Ægidius. Han stod midt i klubbens årlige sæsonafslutningsfest – Award Aften. Og jeg var blevet valgt til Tower of the Year.
Jeg var målløs – og meget glad, stolt og faktisk ret rørt. Jeg elsker Towers og klubben har været en stor del af mit liv siden jeg flyttede til København i 1997. Jeg forlod klubben efter nogle år som formand og et årti i bestyrelsen i 2008. Jeg var blevet lidt udbrændt.
Men i år tog jeg fat igen, men uden at være en officiel del af klubben. Jeg tog fat i kommunikationsarbejdet og skrev kampreferater til både Copenhagen Post og Villabyerne. Towers website tog jeg mig også af for en stor dels vedkommende. Og jeg lavede en masse PR arbejde forud for klubbens 20-års jubilæum d. 20. august. Og jeg lavede kampprogrammet. Altsammen noget jeg lavede fordi jeg syntes at det var sjovt, men også fordi det var en måde for mig at bidrage med noget, som giver værdi, men som ingen anden har tid til. Der er nok at gøre med den daglige drift i en fritidsforening, så for mig var det fedt at lave noget andet, men som jeg også følte var vigtigt.
På INTET tidspunkt undervejs strejfede tanken om at blive Tower of the Year mig. Aldrig. Så så meget desto større var overraskelsen, da Martin ringede. Jeg kunne desværre ikke være med til Award Aften fordi jeg havde inviteret familien på besøg i anledning af en forholdsvis rund fødselsdag og jeg havde ikke forventet at Award Aften ville falde så tidligt. Men glæden og stoltheden er den samme.
TAK Towers – det betyder rigtig meget for mig…..!