Blog Image

Jens Rørbye

Lidt om bloggen

Mine tanker om NFL, hvad der sker i NFL og om amerikansk fodbold i Danmark.

Mit fotogalleri

The power of social media

Sociale Medier Posted on Fri, March 01, 2013 13:16:11

De fleste kender sikkert nogen, som ikke er på Facebook. Nogen som synes at sociale medier er noget pjat, som de ikke har tid til.

Men mange har efterhånden indset at sociale medier – ikke kun Facebook og Youtube, men også Twitter o.a. – rummer en masse muligheder.

Hvad gør man f.eks. hvis man forsker i fisk, har samlet omkring 5.000 fisk i en ukendt flod og har brug for at levere en detaljeret liste over fiskene til landets regering INDEN man får lov at tage dem med hjem…..? Den klarede Brian Sidlauskas, som er forsker på Oregon State i USA med nogle uploads til Facebook og nogle tags….. Et døgns tid senere var stort set hele flokken af fisk identificeret.

Hvad siger I derude? Har I selv haft nogle succeshistorier med sociale medier?



SoMe vejen til NFL succes?

Sociale Medier Posted on Thu, January 03, 2013 15:13:43

Football har været en personlig passion i noget nær et kvart århundrede. Sociale medier er en noget nyere passion og den er i øvrigt både personlig og faglig. Med det i baghovedet, så er det sjovt at se folk bruge SoMe som adgangsbillet til NFL. Det er to forskellige indgangsvinkler og med to forskellige motivationer, men det kan være at slutresultatet bliver det samme.

Først var der norske Håvard Rugland, som spillede almindelig fodbold i en klub, som lukkede. Da han havde set et par Super Bowls på TV tænkte han, at han vel kunne sparke til en oval bold. Som sagt, så gjort. Håvard købte en football, øvede sig og fik en kammerat til at være kameramand på en film til Youtube.

De fleste, som har lavet en privat video til Youtube ved, at der er langt mellem snapsene. Hvis man får 50 views, så er man heldig. Men ind imellem viser Youtube sin styrke som viral kanal. I Håvards tilfælde blev hans video delt og delt. Og delt. Og delt. Og så pludselig blev han nævnt i NY Times. Så tog det hele fart og den ene NFL klub som er kendt for at prøve uortodokse spillere af, NY Jets, kontaktede Håvards agent og bad ham komme over til en prøvetræning.

Det medførte et indslag på NBC, endda med et kort interview med Morten Andersen. Og i dag har Håvards video haft mere end 2 mio views. Snak om viral markedsføring….!

En anden vinkel var en running back fra Boise State ved navn Demetrius Crawford, som gerne vil være professionel. Han fik en producer til at lave en promo-video, som han bl.a. sendte til NFL Network reporter Ian Rapoport via Twitter. Han spurgte hvilket hold, som kunne tænkes at bruge ham i training camp. Nu er hans video set af godt 23.000 mennesker. Ikke helt så overvældende som Håvard, men stadig et rigtig godt forsøg.

Hvad er pointen så her? Får Håvard og Demetrius en NFL kontrakt? Det kan kun tiden vise. Sandt at sige er der næppe nogen af dem, der får en kontrakt. Håvard kan sparke, men har han psyken til at stå foran 11 defenders med kampen ’on the line’? Demetrius har imponerende moves og styrke i overkroppen. Men alle ved, at football styrke sidder i underkroppen.

Men får de ingen kontrakt, så er det i hvert fald ikke fordi de gav op på forhånd. De så nye muligheder og greb chancen. Det synes jeg er pointen her og det er fedt.